E-læringsbegrebet

Forståelser af begreberne e-læring og blended learning  

Der er ikke enighed om, hvordan kategorierne ‘e-læring’ eller ‘blended learning’ skal forstås. Litteraturreview og casebesøg demonstrerede en vifte af anvendelser og forståelser af disse to begreber inden for erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne til erhvervsskolelærer. Tidligere undersøgelser af brug og effekt af e-læring i erhvervsuddannelserne har afdækket samme manglende konsensus om brugen af disse begreber. I Donna Hensley and Christine Goldsmiths Good E-Practice Guidlines For Disadvanged Learners in VET (2013) trækker forfatterne på Sangra, Vlachopoulos & Cabreras (2012) kortlægning af fire forskellige forståelser af e-læring, forståelser som i dag alle kan findes inden for det australske VET-system:

Teknologidrevne definitioner – som har fokus på specifikke teknologiers potentiale for uddannelse.

Formidlingsorienterede definitioner – som har fokus på, hvordan specifikke teknologier kan anvendes til at formidle uddannelsesindhold til studerende.

Kommunikationsorienterede definitioner – som har fokus på, hvordan kommunikations- og informationsteknologi kan anvendes til kommunikation og interaktion mellem studerende – underviser og et fagligt indhold.

Uddannelsesparadigmeorienterede definitioner – som har fokus på, hvordan digitale teknologier kan forbedre læreprocessen.

Særligt uddannelses- og læringsorienterede forståelser af begrebet e-læring  skriver sig ind i en diskussion om god/dårlig pædagogik, og forståelser af ordet e-læring anvendes til at positionere sig i forhold til bestemte uddannelses- og pædagogiske praksisformer. F.eks. er der i Norge hos de norske netskoler en del skepsis over for brugen af ordet ”e-læring”, som flere af vores norske informanter definerede som adgang til læremidler uden mulighed for interaktion med en lærer.  I Danmark har bl.a. Lone Dirckinck-Holmfeld (2004) betegnet denne forståelse af e-læringsbegrebet som førstegenerations e-læring, en forståelse af e-læring, som i øvrigt stadig er udbredt i Danmark blandt virksomhedsledere på små og mellemstore virksomheder (Krog, 2011).

Hvor man i Danmark også fra politisk hold har fastholdt e-læringsbegrebet og gennem forskellige forsøg på nye begrebsdefinitioner har inkluderet sociale og interaktive dimensioner i begrebet, så har den norske regering forsøgt at undgå problemet med, at ”e-læring” er en ”flydende betegner”, idet man fra 2009 i officielle dokumenter, tilskudsregler mv. har valgt ordet ”netskoler” og ”netkurser” for den form for fleksible uddannelser, som andre lande vil betegne som e-læringsuddannelser.

Projektets forståelse af e-læring og blended learning

Vi tager udgangspunkt i en analytisk definition på kategorierne ”e-læring” og ”blended learning” baseret på tilgængelig forskning, men afprøver samtidig deres anvendelighed gennem såvel litteraturreviewet som casebesøgene. I rapporten er der fokus på planlagt læring i formelle rammer, det vil sige både uddannelse og undervisning, hvor en del af uddannelsen i erhvervsuddannelsen ofte vil foregå i en virksomhed.

Ved e-læring forstås her planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en kvalitativ og/eller kvantitativ forbedring af en uddannelse.

Denne forståelse angiver, at der kan være forskellige hensigter med e-læringen: Der kan være en formodning om, at det vil medføre, at deltagerne lærer ”bedre”, et større udbytte i forhold til indsats. Det kan også være et spørgsmål om, at flere får adgang til formel uddannelse eller, at der sker en optimering af ressourceudnyttelsen. Ofte vil flere af disse hensigter og begrundelser ligge bag ved en satsning på e-læring, og ofte vil disse hensigter ikke være afstemte. I værste fald kan der være modsætninger mellem begrundelser og hensigter.

Rapportens definition af e-læring adskiller sig her på to områder fra den forståelse, som f.eks. anvendes af EVA i deres seneste rapport om e-læring i danske uddannelser. EVA definerer her e-læring helt overordnet som læring, der er helt eller delvist digitalt medieret af digitale medier(EVA, 2014, s. 12). Med afsæt i denne generelle forståelse af e-læring forstår vi e-læring i denne rapport som noget, der er planlagt dvs. har et uddannelsessigte, og vi forstår e-læring som en aktivitet, der har en eller flere intentioner.

Hermed er vi på linje med den politiske målsætning for VET i EU-sammenhænge, som også sætter e-læringsbegrebet ind i en uddannelseskontekst, ligesom man kan genfinde en flerhed af hensigter eller begrundelser for e-læring, idet det f.eks. hedder: ”IKT bør udnyttes til at øge adgangen til uddannelse mest muligt og til at fremme aktiv læring samt til at udvikle nye metoder inden for både arbejds- og skolebaseret VET” (Kommuniké fra Brugge, 2010).

Udfordringen er, at begrebet e-læring er det, der kaldes en ”flydende betegner”, begreber uden egentlig begrebslig kerne, som løbende indgår i og er afsæt for konflikt og diskussion om betydning, indhold og begrænsninger (Conolly, 2011). Sådanne flydende betegnere møder vi ikke mindst inden for den uddannelsespolitiske verden i form af begreber som: ”kompetence”, ”innovation” eller ”inklusion”. I en dokumentations- og analysesammenhæng er der behov for en specifik definition, og i en uddannelsesudviklingssammenhæng er der behov for diskussioner, begrundelser og beslutninger ift., hvad sigtet er og ofte også, hvad sammenhængen er mellem de begrundelser, der er på forskellige organisatoriske niveauer.

Begrebet “Blended Learning” (i denne rapport blended learning) har været i brug siden slutningen af 1990’erne. Det har samme begrebslige udfordringer som e-læring, men har over tid stabiliseret sig begrebsligt, hvor det betyder, en kombination af tilstedeværelsesundervisning og webbaserede aktiviteter (Friesen, 2012). I nogle definitioner stilles der også krav til denne kombination, her taler f.eks. Garrison og Vaughan (2008) om ”en reflekteret fusion af tilstedeværelses og online læring”, hvormed de mener, at denne fusion skal være didaktisk begrundet i forhold til hvilke særlige læringsformer, de forskellige formater tilbyder i forhold til forskellige målgrupper. I herværende rapport forstår vi blended learning på følgende måde:

Blended learning er e-læring, der integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesundervisning. 

E-læring – brug og effekt

E-læring skal i denne begrebslige ramme således ikke kun forstås i forhold til ‘brug af e-læring’. E-læring forstås i rapporten som noget, der besidder et forbedringspotentiale i forhold til læring og uddannelse.

Pædagogiske potentialer: En ny pædagogisk praksis kan give undervisere og elever mulighed for at lære og interagere på dynamiske nye måder, hvilket kan resultere i øget motivation og et øget læringsudbytte i form af:

Hurtigere læring

Mere læring

Dybere læring

Anderledes læring.

Adgangspotentialer: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at nå nye målgrupper eller dække behovet hos nuværende elever på nye måder i form af:

Læring for flere
Ressourceudnyttelse: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at udnytte ressourcer, lærekræfter og læremidler på nye måder, hvilket kan resultere i:

Mere læring

I rapporten er der særligt fokus på adgangspotentialer og læringspotentialer. Samtidig skal det anføres, at e-læring ofte også er en del af en moderniseringsdagsorden, hvor det både kan handle om at anvendelse af digitale teknologier skal styrke uddannelsernes attraktivitet i forhold til unge, give dem mulighed for at udvikle teknologisk literacy eller mere generelt symbolsk iscenesætte uddannelserne som ”moderne”.

Forandring: Fra teori til praksis

Definitionen af e-læring (og blended learning) konstitueres af et forbedringspotentiale, derfor er der også i rapporten særligt fokus på betingelserne for realiseringen af dette potentiale. Faktorerne i forståelsen af en forandring er forholdet mellem målgruppe, intervention og effekt. Digitale teknologier i erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere kan ikke i sig selv tilskrives nogen effekt, hverken på den pædagogiske praksis eller på elevernes læringsudbytte. Det er samspillet mellem forskellige elementer, der afgør virkningen. Udfoldelsen af potentialet defineres af en række kontekstmekanismer. Konteksten kan her dels henvise til eksterne faktorer for en organisation eller den kan henvise til interne forhold i en organisation. En kontekst, der ikke er statisk, men netop igen re-konstitueres gennem interventionen, hvis den har effekt.

Et særligt træk ved e-læring er, at der ikke findes en fast etableret kultur eller praksis, som blot kan implementeres på en given uddannelsesinstitution, dels fordi institutionerne er forskellige, men især fordi den teknologiske udvikling og elevers behov og forventninger ændrer sig så hurtigt, at en del af den didaktiske beslutning handler om løbende udvikling af det didaktiske design.

Når man taler om forbedring af uddannelsen gennem e-læring og blended learning er der tre forhold, der skal tages i betragtning:

Der må skelnes mellem ‘oplevet’ forbedring og forbedring ud fra målbare resultater i forhold til de faglige mål.

Digitale kompetencer er også en faglighed, og brug af e-læring og blended learning giver i sig selv eleverne en digital kompetence, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

De fleste rapporter og undersøgelser måler primært på oplevet eller skønnet effekt, og de metastudier, der beskæftiger sig med målbare effekter af e-læring og blended learning, finder kun frem til mindre forbedringer gennem e-læring og blended learning (Hattie, 2008; Means et al., 2010; Luckin et al., 2012).

Antagelsen i rapporten er, at det formentlig skyldes, at der ikke er sammenhæng mellem strategiske, taktiske og operationelle begrundelser og tiltag i forhold til implementeringer af e-læring. Derfor peger denne rapport på nødvendigheden af en helhedsorienteret tilgang til spørgsmålet om e-læring, der systematisk forholder sig organistionsdidaktisk.

Et landkort for forståelse af e-læringsbegrebet
Samtidig viser undersøgelsen, at institutioners og underviseres forståelse af e-læringsbegrebet har afgørende betydning for brug og effekt at e-læringsinnovationer i en erhvervsuddannelse. Et af undersøgelsens resultater er en kortlægning af den vifte af forståelser af e-læringsbegrebet, der i dag findes inden for erhvervsuddannelsessystemet. Samtidig viser undersøgelsen, hvordan begrebsforståelser også indgår i en positionering i forhold til e-læringsinnovationer. Vi har derfor udviklet et ”landkort” som viser de dominerende positioner. Landkortet kan anvendes af erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere til interne afklaringer af, hvordan den enkelte underviser og institutionen som sådan opfatter og forholder sig til en øget brug af e-læring i uddannelsen.

I viften af forståelser af e-læringsbegrebet har vi identificeret to hovedparadigmer, som fremstår tydeligst i materialet. Det første paradigme kalder vi et ”begrundelsesparadigme”. Begrundelsesparadigmet skal besvare spørgsmålet om ”hvorfor vi vil anvende e-læring i en erhvervsuddannelse eller en læreruddannelse for erhvervsskolelærere?”. Det andet paradigme kalder vi ”teknologisynet”. Teknologisynet skal besvare spørgsmålet om forholdet mellem ”e” og ”læring” i e-læringsbegrebet.

Undersøgelsen viser, at begrundelsesparadigmet har to forskellige formålsbegrundelser: Det ene er ”øget adgang til uddannelse for flere”. Dette formål kan også kaldes ”fleksibilitetsbegrundelsen”. Den anden formålsbegrundelse er ”forbedret pædagogisk praksis” dvs. mere eller bedre læring.

Undersøgelsen viser, at teknologisynet også har to grundtyper. Den ene har fokus på ”e’et” i e-læring og er optaget af, hvordan brug af specifikke teknologier har et særligt potentiale for elevers læreprocesser. Den anden grundtype har fokus på ”læring” i ”e-læring”, og er her optaget af, hvordan man kan udvikle nye (bedre) pædagogiske praksisformer, samt hvordan disse kan understøttes bl.a. af digitale teknologier.

Ovenstående to paradigmer og grundtyper kan visualiseres i nedenstående landkort for e-læring. I landkortets fire felter er med rødt placeret nogle få eksempler på e-læringspositioner, som kan anvendes til inspiration vedr., hvordan kortet kan forstås:

Skærmbillede 2014-11-27 kl. 08.17.56

E-læringsbegrebet i et fremtidsperspektiv
E-læring som begreb rummer en række svagheder. Først og fremmest at det er en ”flydende betegner”, som der ikke er konsensus om, hvilket bl.a. betyder, at det er svært at undersøge effekten af e-læring. En australsk undersøgelse af brugen og effekten af e-læring i deres VET-system underkender f.eks. deres egne tal for underviseres indrapportering af udbredelsen af e-læring i deres erhvervsuddannelser – simpelthen fordi forfatterne bag rapporten mener, at der ikke er overensstemmelse mellem undervisernes forståelse af e-læring, og den som rapportens forfattere benytter (FLAG, 2013). Samtidig er det en svaghed ved begrebet, at den uens og usikre brug af begrebet betyder, at begrebet kan inddrages i positioneringer i forhold til at integrere digitale teknologier i erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere. En voksende tendens er da også overvejelser over helt at udfase begrebet. Jasinski (2007) kan i sin undersøgelse iagttage en tendens blandt de australske erhvervsskoler, hvor en række skoler er ved at skifte fra ”e-læring” tilbage til kun at tale om ”læring” og her se nye teknologipotentialer som en blandt flere mulige aktører for innovation af uddannelse og læring i erhvervsskolerne. E-læringsbegrebet har måske de sidste årtier haft en vigtig funktion i tematiseringen af nye teknologiers pædagogiske potentialer, men vi står måske i dag et sted, hvor begrebet kan komme til at stå i vejen for pædagogisk innovation understøttet af digitale teknologier.

Arbejd videre med e-læringsforståelse ved hjælp af modellen her